Hunde i zoo
Nogle hunde "går på arbejde" ligesom mennesker, og til eventen 'Hunde i zoo' kan du lære mere om, hvor fascinerende og fantastiske vores firbenede venner er - og du kan blive meget klogere på nogle af de mange opgaver, som hunde er med til at løse hver dag. Og du er velkommen til at tage din egen hund med til eventen.
Spændende demonstrationer
Se demonstrationer med dygtige narkohunde fra Kriminalforsorgen, toldhunde og schweisshunde. Også Servicehundeakademiet, som arbejder med servicehunde, førerhunde og alarmhunde er klar til demonstration, og det samme er Dansk Kennel Klub, som kommer med flere forskellige hunderacer.
Mød eksperterne
Mellem demonstrationerne kan du gå rundt til de mange stande på eventpladsen og møde de mennesker, der arbejder med hunde.
Udover alle dem, der demonstrerer, hvordan de arbejder med deres hunde, er der flere andre hundekyndige eksperter med ved eventen;
få tjekket din hunds tænder og tilstand v. Dyrlæge Pedersen (kun lørdag den 27. april), hør om Nosework og træning som hundesport v. Heidi Rasmussen (kun lørdag den 27. april) og mød Hundefrisør Nadia Nissen fra Sofiesminde Hundesalon, der står klar med rådgivning om pelspleje og negleklipning af hunde. Agria Dyreforsikring er også med for at give råd om forsikring af vores firbenede venner.
Mød fem af de danske nationale hunderacer
Der vil være masser af hunde på pladsen – Dansk Kennelklub (DKK) og specialklubberne præsenterer nemlig hele fem af vores seks nationale hunderacer:
Dansk/Svensk Gårdhund
Dansk Spids
Sort Spids
Gammel Dansk Hønsehund
Broholmer
Det er hunderacer, som tidligere har været meget udbredte i Danmark, men som på grund af blandt andet industrialiseringen har været tæt på at uddø. Heldigvis er de blevet reddet af et målrettet avlsarbejde.
Ved eventen får du en sjælden lejlighed til at opleve og møde alle racerne på én gang – og deres ejere glæder sig til at fortælle om racernes historie og alt det, der gør hver enkelt af dem til noget helt specielt; fra den lille og vævre Dansk/Svensk Gårdhund til den kæmpestore, godmodige Broholmer.
Få bedømt din hund af en udstillingsdommer
På pladsen finder du også Vibeke Rørdam, som er formand for DKK’s Udvalg for Nationale og Glemte Racer. Vibeke er også udstillingsdommer – så hvis du gerne vil have bedømt din hund, kan du kigge forbi hende kl. 11:50-ca. 13:00 og igen kl. 15:50-ca. 16:30 begge dage. Kig efter DKK-skiltet.
Mød ulvene
Der er også rig mulighed for at lære om hundenes slægtninge, ulvene. Jæger og naturelsker Thomas Boesdal er til stede ved eventen for at fortælle om ulve, og tre gange dagligt vil han sammen med biolog og formidler i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA Nadia Schilling Davidsen fodre parkens ulveflok og fortælle om arten.
Hunde i zoo foregår lørdag den 27. og søndag den 28. april 2024, begge dage fra kl. 11.00 til 16.00. Eventpladsen ligger ved tipilejren og ulveanlægget ved P1. Det er gratis at deltage, når entré til parken er betalt.
Program for Hunde i zoo den 27. og 28. april 2024
Eventpladsen ved P1 er åben fra kl. 11.00-16.00
Mød Kriminalforsorgen og se deres hunde i aktion
Mød Toldstyrelsen og deres hunde
Få tjekket din hunds tænder og tilstand v. Dyrlæge Pedersen (kun lørdag den 27. april)
Mød Dansk Kennel Klub og fire-fem af de danske nationale hunderacer
Hør om Nosework og træning som hundesport v. Heidi Rasmussen (kun lørdag den 27. april)
Mød Thomas Boesdal og hør om ulv i Danmark
Mød Servicehundeakademiet
Hør om Schweiss-hunde v. René Toft
Mød Hundefrisør Nadia Nissen fra Sofiesminde Hundesalon, der står klar med rådgivning om pelspleje
Få gode råd omkring dyreforsikring hos Agria Dyreforsikring
Demonstrationer og foredrag
11.00: Demonstration med redningshund (kun lørdag)
11.30: Dansk Kennel Klub
11.45: Få bedømt din hund ved udstillingsdommer Vibeke Rørdam
12.00: Narkohund i aktion
12.30: Demonstration med Servicehundeakademiet
13.15: Toldhund i aktion
13.45: Narkohund i aktion
14.15: Demonstration Schweiss-hunde
15.00: Toldhund i aktion
15.30: Dansk Kennel Klub
15.45: Få bedømt din hund ved udstillingsdommer Vibeke Rørdam
Ulvefodringer med speaks
11.00
13.00
14.45
v. jæger og naturelsker Thomas Boesdal sammen med biolog og formidler i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA Nadia Schilling Davidsen.
Programmet er med forbehold for ændringer.
Kontakt: Formidler og biolog Nadia Schilling Davidsen, ns@givskudzoo.dk
12. til 20. oktober 2024
Glæd dig til efterårsferien i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, hvor vi skærer helt ind til benet og sætter fokus på skeletter og kranier.
21. og 22. september 2024
Gå på opdagelse på det hyggelige høstmarked, lad børnene give sig i kast med de sjove aktiviteter og nyd de lækre smagsprøver.
14. september 2024 kl. 14.00
Kom og få et godt grin, når Sebastian Klein kommer til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA med ’Sebastians soloshow’.