Onkel Reje
Når Onkel Reje går på scenen i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er det bedst at lade sulfo, pli og broccoli blive derhjemme. For Onkel Reje bryder sig ikke om at gå i bad, derfor lugter han og han er fuldstændig ligeglad.
Onkel Reje er kendt fra Ramasjang, hvor han med sit rødmossede ansigt giver rim, røverhistorier og verbale lussinger til alle. Han er et hit blandt børn, som elsker at komme tæt på denne løjerlige antihelt, mens forældre kan smile ad Onkel Rejes syrede fortællinger, der både er platte, politiske ukorrekte og slet ikke til at stå for.
Hvornår: 14. september 2025 kl. 14.00
Hvor: På Eventpladsen på P1 i området mellem humboldtpingvinanlægget og ulveanlægget
Pris: Gratis, når entré til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er betalt.
Bemærk at hvis du ankommer til parken efter middagstid, anbefaler vi, at du parkerer ude foran hovedindgangen og går ind for at se showet, da vi ikke kan garantere parkeringspladser til alle inde i parken.
Program er med forbehold for ændringer.
11. til 19. oktober 2025
Glæd dig til efterårsferien i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA
27. og 28. september 2025
Gå på opdagelse på det hyggelige høstmarked, lad børnene give sig i kast med de sjove aktiviteter og nyd de lækre smagsprøver.
6. og 7. september 2025
Ekskrementer, afføring, fæces eller slet og ret LORT! Det handler om lort, når GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA holder `Lortedage’.