Åbent i dag: 10-17

Mød os på Naturmødet

23. maj 2024
I disse dage kan du møde GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA på Naturmødet og høre om dyreparker og akvariers indsats for naturen, og om hvordan parken og de andre DAZA-attraktioner arbejder med bevaring, forskning og formidling.

Naturens eget folkemøde, Naturmødet 2024, foregår i år i Hirtshals fra torsdag den 23. til og med lørdag den 25. maj. 

Her mødes fagfolk, meningsdannere, politikere og andre med interesse for naturen  for at snakke forvaltning af natur, biodiversitet, arter og meget mere - alt sammen for at sætte fokus på vigtigheden af at beskytte og bevare vores natur.

Foreningen DAZA (Danske Zoos og Akvarier) er også med på Naturmødet og har en stand, hvor det er muligt at møde medarbejdere fra nogle af DAZA-attraktionerne, heriblandt GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs egen biolog og formidler Susanne Toft Henriksen, som er tovholder for årets DAZA-stand. 

På standen kan gæster på Naturmødet høre om, hvordan GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA og de 15 andre DAZA-attraktioner arbejdet aktivt i naturens tjeneste med bevaring af arter og natur, forskning og med formidling for at øge gæsters interesse, forståelse og respekt for dyr og natur. For eksempel kan man lære om de genudsætningsprojekter, som de danske zoologiske haver, dyreparker og akvarier indgår i. 

Fredag eftermiddag vil også være en debat på standen om zoologiske havers arbejde og berettigelse. Deltagerne er Bjarne Klausen, direktør i Odense Zoo som repræsentant for DAZA og direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. 

Målet - både med Naturmødet og med DAZAs arbejde generelt - er, at udbrede viden, at inspirere og vække en begejstring for naturen, så vi får et engagement og lyst til at passe på naturen, på dyre- og plantearter. 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Åbning sæson 2025
21. marts 2025
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA indvier sæsonen med et nyt, stort anlæg og en dyreart, der dufter af popcorn
Vi har sagt farvel til vores ældste dyr
14. marts 2025
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.