Zoo Camp - 5 dage
Er dit barn en dyreven og nysgerrig på naturen?
Så er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs 5 dages vilde Zoo Camp lige sagen!
Afholdes:
Sommerferie uge 27:
Mandag d. 30. juni til fredag d. 4. juli
Sommerferie uge 32:
Mandag d. 4. august til fredag d. 8. august
Bliv en ægte naturhelt!
Fra mandag til fredag, kl. 08:00 - 15:00 (ingen overnatning) kan børnene deltage i en spændende Zoo Camp, hvor de får en unik chance for at komme helt tæt på dyrene og lære om naturbevarelse, krybskytteri og bæredygtighed.
Når børnene går herfra fredag, kan vi garantere, at I får en vaskeægte naturhelt med hjem, som er blevet fyldt med viden om naturen og indsigt i, hvordan vi kan beskytte vores fantastiske dyreliv.
Sjov og læring går hånd i hånd
Hele ugen er fyldt med sjove og lærerige aktiviteter, hvor børnene kommer bag kulisserne, og oplever dyrene sammen med vores seje naturnysgerrige Zoo Camp guider. Her får dit barn også mulighed for at møde nye kammerater, der også er vilde med dyr og natur.
Vigtigst af alt får dit barn uforglemmelige oplevelser for livet!
Hver dag på Zoo Camp er et nyt eventyr, og vi skal blandt andet:
- Være minidyrepassere og hjælpe med at rengøre stalde.
- Forberede mad til og aktivering for dyrene.
- Fodring af dyr HELT tæt på.
- Lære om dyrenes og naturens udfordringer i dag.
- Hoppe i waders og fange danske smådyr i søen.
- Lave giraf-skid-skydning.
- Bage snobrød over bål
- Hygge og lege på GIVSKUD ZOOs fantastiske legepladser.
Og meget, meget mere!
Praktisk info til ugen:
- Tid: Mandag til fredag 08:00 – 15:00 (ingen overnatning)
- Aflevering og afhentning: Foran indgangen ved Billetsalg
- Aldersgruppe: 7 – 13 år
- Pris: 1995 DKK pr. deltager
- Pris årskortholder: 1496,25 DKK. Hvis deltageren har gyldigt årskort til GIVSKUD ZOO får du 25% rabat på normalprisen når du vælger billetten "Zoo Camp 5 dage for GIVSKUD ZOO årskortholder". Husk at medbringe deltagerens gyldige GIVSKUD ZOO årskort på dagen. Årskortholdere fra andre attraktioner kan ikke benytte dette tilbud og skal købe almindelig billet til fuld pris.
- Mad og drikke: Medbringes selv
- Sko og tøj: Vi kommer til at bevæge os udenfor det meste af tiden, så medbring praktisk fodtøj og påklædning, der må blive beskidt. Husk også regntøj/skiftetøj efter vejret.
Har du spørgsmål til Zoo Camp er du velkommen til at sende os en mail på ns@givskudzoo.dk.
Vigtigt om booking
- Turene skal købes på forhånd og kan KUN bookes via hjemmesiden, de kan ikke købes i Billetsalg.
- Kvittering på turen skal medbringes (digitalt eller udprintet) og fremvises før turstart.
- Der er et begrænset antal pladser, som bookes efter først til mølle.
- Billetter kan ikke ombyttes.
- Campen afholdes ved et minimum af 15 deltagere. Ved for få tilmeldinger aflyses campen og pengene refunderes. I så fald udsendes der en mail til den mailadresse, arrangementet er bestilt med.
Der tages forbehold for ændringer i programmet, hvis der af hensyn til dyrene ikke er adgang til de planlagte stalde og anlæg den pågældende dag.