Åbent i dag: 10-18

Børneshow i GIVSKUD ZOO: Katrine Bille Band

29. august 2023
Med sit charmerende smil, sin dejlige stemme og altid gode humør går Katrine Bille lige i hjertet på både børn og forældre - og lørdag den 9. september 2023 kan hele familien opleve et forrygende show med hende i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

Her i 2023 byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA på en række underholdende koncerter og shows for hele familien, og det næste show, der er på programmet, indeholder både musik og sjov. 

Katrine Bille er blandt andet kendt fra DR Ramasjang og fra optrædender rundt om i landet. Hun har udgivet fem albums med skøn musik til børn og barnlige sjæle. Og det kan gæster i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nu opleve.


Katrine går på scenen sammen med to professionelle musikere, der udover at levere sublim musik også involveres i sjov og spas på scenen.

Sangene, der bliver sunget og spillet, er fra de populære Ramasjang-programmer og fra Katrines egne soloalbums - og børn, som er på publikumsrækkerne, bliver på sjoveste vis inddraget i showet. De kan danse med og fortælle om deres egne oplevelser med venner, kærester, dyr og drillerier.


Showet foregår lørdag den 9. september 2023 i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Det begynder kl. 14.00 bag Safari Shop ved området P3.
Det er gratis at overvære koncerten, når entré til parken er betalt.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.