Åbent i dag: 10-18

En beskyttende oddermor

25. januar 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født ved årsskiftet, trives. Og moren gør sit for at sikre det.

- Hun er meget beskyttende, og hun har i høj grad taget styring på det hele.  

Sådan lyder det fra dyrepasser Maja Lassen om GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs kæmpeodderhun Parana og den måde, hvorpå hun tager sig af de to små unger, der blev født for lidt over tre uger siden.

- Faren Rio er trådt lidt ud af det hele og følger mest med fra sidelinjen nu. Det er mor, der styrer, når de små skal spise, sove og svømme, og far er mere passiv.

En god udvikling
Og netop det gør ungerne nu; spiser, sover og svømmer. Og det er et rigtig godt tegn.

- De dier rigtig godt, og på videoovervågningen kan man ofte se de små haler køre fra side til side, når de får mælk, fortæller dyrepasseren og tilføjer:

Moren har også slæbt dem med ud til svømmetræning i anlægget store indendørs bassin, hvilket er gået godt. Så alt i alt virker både forældre og små unger til at trives. 

Nysgerrig storebror og storesøster
De gamle unger, Santos og Santana, som nu er godt otte måneder, er meget nysgerrige og følger lige i halen på mor for at være tæt på deres små søskende. 

- Men mor Parana passer rigtig godt på de to små og lader ikke de store unger komme for tæt på endnu. De får heller ikke lov til at løfte rundt på dem, for eksempel når de skal ud at svømme, fortæller Maja Lassen.

I en odderflok er det normalt, at større unger hjælper med at opfostre mindre unger. At parkens to store unger dog ikke er helt fuldvoksne endnu, og at moren kun har fået et enkelt kuld før de nuværende to små unger, kan spille ind i forhold til, at Parana helst selv vil klare ærterne.

- Men når de små bliver større og mere robuste, håber vi da, at det vil give en masse liv og leg i anlægget i hele kæmpeodderfamilien. I hvert fald sover de alle seks sammen i redekassen, så der er samling på flokken.  

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.