Åbent i dag: 10-18
Længst ude til venstre kan man se, hvem der fik dyrepasserne til at undre sig; en lille gråspurv.

Mysteriet på bondegården

08. oktober 2019
Lidt af et mysterium har udspillet sig i aften- og nattetimerne på bondegården i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Af uvisse årsager havnede de nubiske geders lort igen og igen på den rengjorte staldgang. Et vildtkamera blev taget i brug for at løse mysteriet.

Det skete igen og igen; når dyrepasserne tog hjem sidst på eftermiddagen var de nubiske geder lukket i deres bokse på bondegården på P3 i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Der var muget ud i boksene, der var foder i alle trug, og ude på gangen var der fejet og rent.
Men om morgenen mødte dyrepasserne ind til et helt andet syn på staldgangen; her lå nemlig en masse lort fra gederne. Og hvordan var den havnet der?
Var gederne hoppet ud fra deres bokse og havde tilbragt natten på gangen for så at hoppe ind igen om morgenen, inden dyrepasserne kom?
Havde gederne sat bagenden op mod tremmerne for så at skide ud på gangen? 
Eller var forklaringen noget helt tredje?

En naturlig forklaring
For at finde ud af hvad der foregik i aften- og nattetimerne, blev der sat et vildtkamera op i stalden. Her gav billedet et overblik over boksene med gederne og med staldgangen.
Mysteriet blev opklaret, da GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs biolog, Kim Skalborg Simonsen, tjekkede optagelserne fra vildtkameraet. Og forklaringen skulle vise sig at være ganske naturlig.

- De skyldige var fugle. Efter dyrepasserne var gået hjem, fløj små gråspurve ind i boksene, hvor de samlede gedernes lort op for så at tage den med ud på gangen. Her kunne fuglene i ro og mag sidde og rode gedernes efterladenskaber igennem efter noget at spise uden at blive klemt mellem gederne. Det er normalt, at fugle gør det, så forklaringen på mysteriet viste sig at være både simpel og helt naturlig, siger Kim Skalborg Simonsen.

Mystery solved.  

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.