Åbent i dag: 10-18
Humboldtpingvinernes redekasser ligner store sten. Pingvinerne har indtil videre kun været i nærheden af dem, da de blev lukket ud i det store anlæg.

Redekasser til humboldtpingvinerne

23. juni 2022
Endnu er det ikke lykkedes GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs humboldtpingvinflok at yngle. Men der er blevet etableret redekasser i deres nye anlæg, så der er gjort klar til forøgelse af flokken.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs faste dyrepasser hos humboldtpingvinerne, Maja Lassen, er stødt på et par æg i anlægget. Men pingvinerne havde bare lagt dem og rugede ikke på dem. Dermed kunne æggene ikke blive til unger.

For at give pingvinerne mulighed for at yngle er der i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store anlæg blevet etableret en del redekasser. Det er små kasser, der er gravet ned i jorden, og som har indgange over jorden, der ligner store sten. 

- Redekasserne er placeret bagest i anlægget af flere årsager. For det første giver det pingvinerne mest muligt ro, når de skal ruge. Og samtidig er det for at undgå sygdom; hvis pingvinerne har været i vandet og er blevet kolde, skal de helst dryppe lidt af, inden de går ned i en redekasse, hvor der kan være unger. Ellers risikerer ungerne at blive syge, hvis de bliver afkølede, forklarer Maja Lassen.

Redekasser står tomme
Men i og med at redekasserne er i den bagerst del af anlægget og dermed også langt fra vandet, betyder det, at de står tomme pt.

- Pingvinerne er endnu ikke begyndt at søge derhen. De holder sig helst i en stor gruppe i vandet eller på bredden ved et af deres to yndlingssteder i anlægget. Som i øvrigt er lige ved vandet. Det gør de, fordi de er mest trygge i vandet.

For at gøre pingvinflokken mere trygge ved området med redekasser og for at gøre dem bevidste om, at der er redekasser, er Maja Lassen begyndt at fodre tættere på området.

- Vi håndfodrer dagligt, men vi har også sat et fodertrug mellem vandet og redekasserne. Her er der fisk i, som pingvinerne bare kan spise af, når de har lyst. Så vænner vi dem lidt efter lidt til området. Og så håber vi da, at de bliver så trygge, at de vil indtage redekasserne, så vi med tiden får unger i anlægget.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.