Åbent i dag: 10-18

Ruder rengøres jævnligt

12. maj 2022
En stor del af det daglige arbejde for dyrepasserne er at holde anlæg fine og rene. Og det betyder masse af vinduespudsning i pingvinanlægget.

Iført waders og side om side går dyrepasserne Maja Lassen og Trine Axelsen rundt og pudser ruderne i humboldtpingvinernes store anlæg i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Trine Axelsen går forrest og pudser med en klud, mens Maja Lassen følger efter og skraber ruderne rene.

- Når vi begynder, kan vi ikke rigtig mærke vandet. Men på en kold dag kan det godt blive lidt koldt for benene. Derimod bliver det nok skønt at blive kølet lidt ned, når vi skal pudse ruder på de varme sommerdage, smiler dyrepasserne. 

En større opgave
Ruderne bliver pudset flere gange om ugen, så gæsterne i parken får det bedste udsyn til humboldtpingvinerne. Dyrepasserne pudser på indersiden af bassinet, og rengøringsafdelingen pudser ruderne på ydersiden.

- Det tager en lille halv times tid, fordi der er en del ruder, så det er jo ikke en opgave, vi hurtigt kan klare. Men det er vigtigt for at anlægget tager sig så pænt ud som muligt, siger Maja Lassen og tilføjer:

- Og ruderne bliver beskidte løbende. Udover at der er kalk i vandet, skider pingvinerne i bassinet, hvilket jo også sætter sig på ruderne. Og selvom der er rensningsfilter i bassinet, kan det ikke holde ruderne rene. Derfor må vi i gang på gammeldags facon med klude og skraber.

Humboldtpingvinernes anlæg er det største pingvinanlæg i Europa. Det kan opleves ved området P1 i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.