Åbent i dag: 10-18

Store flyttedag for hjorteantiloperne

21. marts 2019
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs flok af hjorteantiloper har været igennem en større flyttedag og omrokering. Nogle er sendt til andre dyreparker, mens andre er rykket til elefanternes anlæg.

Flere dyrepassere, ansatte fra teknikafdelingen, en af biologerne og GIVSKUD ZOOs dyrlæge er med, da det er store flyttedag for flokken af hjorteantiloper. På grund af omrokering i parken skal en del af dyrene flyttes til et andet anlæg, mens andre skal sendes til to zoologiske haver i Sverige og en i Danmark.

- Vi har en stor flok dyr, og de er ikke nemme at indkredse, så derfor er vi nødt til at være mange, der hjælper hinanden med at få hjorteantiloperne placeret i transportkasser og flyttet rundt, forklarer biolog Kim Skalborg Simonsen.
 
Til nye zoos og elefantanlægget
Nogle af hjorteantiloperne skal flyttes til udlandet. De svenske zoologiske haver Kolmården og Ystad Dyrepark har begge bedt om at få nogle hjorteantiloper. Også Glad Zoo i Danmark skal have nogen dyr fra GIVSKUD ZOO. Enkelte hjorteantiloper skal flyttes til et andet anlæg i parken – og resten får lov til at blive i deres nuværende anlæg.

- Vi rykker en mindre flok hanner ind i elefantanlægget, og vi håber, det vil skabe en anderledes og interessant oplevelse for vores gæster. Det er nødt til at være hanner, der rykkes ind til elefanterne, for helt små hjorteantilopeunger ligger og putter sig i græsset. Og det vil vi ikke risikere i elefantanlægget. Derfor går det ikke med en flok, der kan yngle derinde, fortæller Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Vi har indrettet det således, at de syv antiloper får deres eget hjørne, hvor elefanterne ikke kan være. Men ellers kan de frit bevæge sig rundt sammen på det store område.

Elefanterne var noget overraskede, da de blev introduceret for deres nye naboer. Især Medu var meget opmærksom på hjorteantiloperne og truttede ved første syn. Men ellers er sammenlukningen forløbet uden problemer.

Den resterende del af hjorteantilopeflokken med en enkelt førerhan, hunner og store unger bliver i deres nuværende anlæg ved området P1.

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.