Åbent i dag: 10-18

To alpakaer flytter

09. oktober 2019
To af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs alpakahunner er rykket fra parken. Fremover skal de være i Munkholm Zoo på Djursland.

GIVSKUD ZOO – ZOTOOPIAs alpakaflok er netop snævret ind fra syv til fem. To hunner er blevet sendt til en ny zoologisk have.

- Sidste år flyttede vi rundt på nogle dyr, og vi flyttede alpakaerne fra vores store husdyrområde til bondegården. Det betød, at de fik lidt mindre plads, og derfor synes vi, at der var for mange dyr på området, fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen, og tilføjer:

- Da vi så fik mulighed for at sende to hunner til Munkholm Zoo, sagde vi ”ja tak”.  De har en enlig han, så de ville gerne have nogle hunner, og det passer jo godt med, at vi havde nogle i overskud.

Fin flytning
Flytningen gik ganske glat. Den faste dyrepasser Francois Lemonnier havde en plan for, hvordan det skulle foregå, og dyrepassere, dyrlægen og biologen hjalp hinanden med at få skilt de rigtige hunner fra til afsendelse, mens de andre dyr blev lukket ud i anlægget for at stresse dem mindst muligt.
Også turen op i transporttraileren fra Munkholm Zoo gik uden store sværdslag, og de blev sendt godt afsted til deres nye hjem.

Efter flytningen er der nu fem alpakaer tilbage på bondegården i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; en han og fire hunner.

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.