Åbent i dag: 10-18

To nye nanduer i parken

17. november 2020
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs sydamerikanske område har fået to nye beboere.

Med kun en enkelt nandu-kok i det sydamerikanske anlæg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA var det på tide, at få nyt blod til parken. Derfor har blandt andre parkens biolog Kim Skalborg Simonsen været i København Zoo for at hente nye nanduer.

- Turen gik rigtig fint. Fuglene lå stille og roligt i bilen hele vejen, og vi fik dem også sluset fint ind i vores stald, da vi kom tilbage, fortæller biologen.

Med på turen var også tre hun-nanduer, som dog ikke skulle blive i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, men i stedet blev hentet af Jyllands Park Zoo.

En rolig tilvænning
De to nye hanner er netop ikke blevet lukket helt sammen med parkens ene han og hunnerne.

- De andre nanduer har accepteret dem med det samme, men de er heller ikke så store endnu. Så det er fint at de lige så stille kan vokse op og blive en del af flokken. Derimod syntes et par af guanakoerne at de to nye var lidt spændende, så der var lige et par dyr der fik sig lidt motion. Men interessen aftog hurtigt og der er ro på igen, fortæller biologen.

Han er også godt tilfreds med, at fuglene er ankommet i vinterperioden, hvor parken er lukket:

- I København Zoo må gæster ikke køre rundt i egen bil, så her går dyrene i et anlæg uden helt tæt kontakt. Men her i parken kan biler og busser køre igennem det sydamerikanske område, og det skal de to nye fugle selvfølgelig vænne sig til. Så det er godt, at der her over vinteren kun vil være trafik af personale, så fuglene får en rolig tilvænning til trafik.   

Hannerne ruger
Det er to unge hanner, der nu er ankommet til parken, så biologen forventer ikke, at de er helt klar til at ryge på æg næste sommer.

- Hos nanduerne er det kun hannerne, der ruger på æggene. Med de to nye kokke sker det måske ikke lige til den kommende sommer, men sommeren efter er der mulighed for, at der er mere end én han, der ruger i parkens anlæg.

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.