Åbent i dag: 10-18

Ukendt genstand udløste alarm i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA

14. september 2022
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA blev sidst på eftermiddagen evakueret for gæster. En ukendt genstand blev fundet i parken, og derfor blev politi og bombeeksperter tilkaldt.

Henad klokken 15.00 onsdag eftermiddag valgte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA at evakuere parken for gæster og afspærre området P2 midt i parken. 

Et barn havde fundet en ukendt genstand, som kunne ligne en granat. Og efter kontakt til politiet blev der udsendt alarm for evakuering af parken.  


- Det sker heldigvis sjældent, at vi har nødssituationer. Men vi tøver ikke med at handle og evakuere, hvis det er nødvendigt. Og det mente vi, at det var i dette tilfælde, hvor vi ikke vidste præcis, hvad vi havde med at gøre, siger GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs direktør, Richard Østerballe.  


Da parkens medarbejdere var gjort opmærksomme på alarmen, hjalp alle med at evakuere gæster i parken, og parkens dyr blev lukket i deres stalde.

Ikke længe efter ankom både politi og politiets bomberyddere til parken. De fandt hurtigt ud af, at der var tale om en del af en panserbrydende granat, som dog heldigvis ikke indeholdt eksplosivt indhold. Derfor kunne alarmen afblæses igen. 


- Hvordan denne granat er havnet i parken, kan vi ikke sige noget om. Det skal politiet undersøge nu. Vi er bare glade for, at der ikke på noget tidspunkt var en farlig situation, og at det hele forløb stille og roligt.  

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.