Åbent i dag: 10-18

Wapiti har forladt parken

22. juni 2020
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har sagt farvel til parkens sidste wapiti. Den unge hun rykker til en zoologisk have i Tyskland.

Bedøvelsespilen er sendt afsted, og få minutter efter sover GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs unge wapiti, den eneste der er tilbage i parken.
I dag skal hun flytte, så hun igen kan blive sat sammen med andre wapitihjorte.

- Vi har i mange år haft wapitihjorte i parken, efter vi fik en gruppe fra Tyskland. De har ynglet en smule, men ikke meget. Den sidste unge, vi fik, var for fem år siden. Siden blev dyrene ældre og døde, og den næstsidste døde for nogle uger siden. Hun var lige knap 30 år gammel, fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Det betød, at vi kun havde den ene femårige hun tilbage i parken. Og vi ville ikke have, at hun skulle gå alene, så vi fandt et nyt sted til hende.

Rykker ind blandt wapitier og bisonokser
Den unge wapiti skal til Eifel Zoo i Tyskland. Her skal hun være del af en flok, som deler område med bisonokser.

- Det skal nok blive rigtig godt. Dyrene har et stort område på syv hektar, så der er god plads til begge arter. Så vi er glade for, at det lykkedes at finde et godt sted til hende, og vi håber, at hun hurtigt vil finde sig til rette i sin nye flok, siger biologen. 

Hurtig afrejse
Da wapitien er bedøvet, tager dyrlægen nogle blodprøver, og derefter bliver den unge hjort lagt på et bærestykke og løftet ind i den ventende transportvogn.
Dyrlægen vækker hende fra bedøvelsen, og da medarbejderne er sikre på, at hun igen er på benene og klar til turen, sættes kursen mod Tyskland, hvor wapitien inden længe skal introduceres for sin nye flok.

Det anlæg, hvor wapitierne i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er nu tomt. Nu drøftes muligheder for enten at indlemme det i det nordamerikanske område, hvor der går bisonokser og kalkuner. Eller udvide med en ny art i parken. Det er dog et puslespil, hvor ikke alle brikker er på plads endnu. 

 

 



 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.